Parodontose
Alle kan rammes af parodontose, men især personer over 40 år er udsatte og undersøgelser viser, at parodontose kan være arvelig.
Parodontosen kan ikke helbredes, men ved grundig behandling kan man standse videreudvikling af sygdommen. Behandles parodontosen ikke i tide, kan man i de værste tilfælde miste tænder.
Læs mere om parodontose og kontakt os for yderligere spørgsmål.

- Vi fokuserer på den gode oplevelse

- Vi giver dig en god tandlægeoplevelse med faglig ekspertise og personlig omsorg i højsædet
Hvad er parodontose?
Parodontose er en kronisk betændelsestilstand i tændernes støttevæv – altså tandkød, bindevæv, rodhinde og kæbeknogle.
Under sunde forhold sidder tandens rod fast i kæbeknoglen og holdes på plads af rodfibre, som tillader tanden at bevæge sig en smule ved tygning. Det sunde tandkød ligger tæt omkring tanden og beskytter de underliggende væv mod bakterier.
Ved parodontose nedbrydes disse væv gradvist. Ubehandlet kan sygdommen føre til løse tænder og i sidste ende tandtab.
Hvordan og hvorfor opstår parodontose?
Parodontose starter ofte som tandkødsbetændelse. Når plak med bakterier får lov at samle sig langs tandkødsranden, kan tandkødet blive irriteret og betændt. Det hæver og mister sit tætte greb omkring tanden.
Den naturlige beskyttelse svækkes, og bakterier får adgang til de dybere væv. Kroppen forsøger at bekæmpe infektionen, men det udløser en reaktion, hvor bindevæv, rodhinde og knogle nedbrydes. Tandkødslommerne bliver dybere, og på røntgen ses ofte et fald i kæbeknoglehøjden omkring tanden.
Ubehandlet kan denne betændelsestilstand føre til, at tænderne løsner sig – og i værste fald mistes helt.

Hvem rammes oftest af parodontose?
Nyere undersøgelser, bl.a. fra Tandlægeskolen i Aarhus, viser, at omkring 12 % af befolkningen har parodontose i større eller mindre grad.
Hos disse personer kan en ubehandlet tandkødsbetændelse over tid udvikle sig til parodontose.
Det skyldes, at nogle mennesker er mere disponerede og har et overaktivt immunforsvar, som reagerer kraftigere end nødvendigt. I forsøget på at bekæmpe betændelsen frigiver kroppen stoffer, der – ud over at angribe bakterierne – også nedbryder knoglen omkring tænderne.
Dette kan medføre løse tænder i de berørte områder, hvis tilstanden ikke behandles i tide.

Symptomer på parodontose
Parodontose udvikler sig ofte i det skjulte, og mange opdager det først, når tænderne begynder at løsne sig. Men der er en række tidlige tegn, du bør være opmærksom på:
- Rød eller mørkerød tandkødsrand
- Hævet tandkød
- Blødning ved tandbørstning
- Dårlig ånde
- Ømhed eller murren fra tandkødet
- Tænder, der føles løse eller flytter sig
Fordi symptomerne i starten kan være diskrete, er det vigtigt at møde op til dine regelmæssige tandeftersyn. Her undersøger vi blandt andet, om der er tegn på parodontose – så vi kan gribe ind i tide og bevare dine tænder sunde og stabile.
Skal vi være din nye tandlæge i København?
Vil du være patient i en københavnsk tandklinik, hvor vi tager både din tandsundhed og tillid seriøst?
Så kontakt en af vores to tandklinikker allerede i dag, og book tid til en konsultation. Vi glæder os til at tage imod i trygge og tillidsvækkende rammer.
Bestil tid hos Tandliv
Spørgsmål til behandling af paradontose
Først måler vi tandkødslommernes dybde og tager eventuelt røntgenbilleder for at vurdere knogletabet. Behandlingen består i en grundig udrensning af tandkødslommerne og afglatning af tandrødderne. Ved dybe eller betændte lommer anvendes lokalbedøvelse.
Hos Tandliv bliver du behandlet af vores parodontosespecialist Zohair Azzouzi, der har forsket i parodontose og publiceret i Tandlægebladet. Du er i trygge, erfarne hænder gennem hele forløbet.
Ved fremskreden parodontose kan det være nødvendigt at løfte tandkødet for at rense i dybden. Denne behandling kan kombineres med antibiotika, afhængigt af infektionens omfang.
Uden behandling udvikler sygdommen sig. Det kan føre til, at tænderne bliver løse og til sidst falder ud. Tidlig indsats er afgørende for at bevare tænderne.
Parodontose kan ikke helbredes helt, men den kan holdes under kontrol. Med daglig grundig mundhygiejne og regelmæssig tandpleje kan sygdommens udvikling standses.
God mundhygiejne er afgørende. Børst tænderne grundigt, brug tandtråd eller mellemrumsbørster – og stop med at ryge. Det er vigtigt for at undgå, at sygdommen vender tilbage.

Pris på parodontosebehandling
Hos Tandliv tilbyder vi forskellige behandlingsmuligheder afhængig af omfanget af din parodontose. Priserne er som følger:
Let parodontose: 1.200 kr.
- Indeholder: parodontoseundersøgelse, udvidet tandrens, og 3 tandrodsrensninger.
Middel parodontose: 1.790 kr.
- Indeholder: parodontoseundersøgelse, udvidet tandrens, og 8 tandrodsrensninger.
Svær parodontose: 2.262 kr.
- Indeholder: parodontoseundersøgelse, udvidet tandrens, og 12 tandrodsrensninger.
Parodontoseoperation: 4.975 kr.
Det er vigtigt at påbegynde behandlingen så tidligt som muligt for at forhindre yderligere skader på tændernes støttevæv. Kontakt Tandliv i dag for en konsultation og få den nødvendige behandling til at bevare din tandsundhed.



- Vi fokuserer på den gode oplevelse.
Rygning og parodontose
Selvom der stadig er meget, vi ikke ved om parodontose, viser forskningen tydeligt, at rygere har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen.
Rygere får oftere en mere alvorlig form for parodontose, og behandlingen har ofte mindre effekt. Det skyldes primært, at helingsprocessen er dårligere hos rygere.
Jo mere du ryger, desto større er risikoen for knogletab og løse tænder.

Kan parodontose helbredes?
Når sunde forhold er genoprettet, gælder det om at holde sig fri af nye betændelsestilstande i tændernes støttevæv. Det vil resten af livet handle om at holde en uovertruffen mundhygiejne ved en effektiv hjemmetandpleje og hyppige kontroller hos tandlægen.
Kontrollerne skal tjene til at fange eventuelle tidlige tegn på et tilbagefald, da man fremover vil være mere sårbar for yderligere nedbrydning af støttevæv ved en ny infektion.
Parodontose kan ikke kureres – hverken tandlægen eller nogen anden kan fjerne en patients tendens til at udvikle parodontose – men hos de fleste kan sygdomsudviklingen standses. Hvis bindevæv og tandkød bliver frie af betændelse, vil tandkødet igen sidde stramt om tanden.
Desværre heler kæbeknogle og rodhinde ikke op igen; den kæbeknogle, som én gang er mistet, kommer ikke igen. Hvor knoglen er nedbrudt, ser man ofte, at tandkødet ligeledes ligger lavere end det gjorde før. En sådan tilbagetrækning af tandkødet kan blotte tandhalsen og være årsag til følsomme tandhalse.
Parodontose, paradentose eller parodontitis?
“De løse tænders sygdom” har mange navne. De fleste kender den som parodontose, men at kalde den parodontose eller parodontitis er mindst lige så korrekt.
På latin, og dermed tandlæge sprog, er sygdommen kendt som parodontitis. De fleste sygdomme hedder dog sjældent det samme i daglig tale som på latin. Derfor blev den omdøbt parodontose, da det er lettere at udtale. Vores sprog har det dog med hele tiden at udvikle sig. Derfor er sygdommen i dag bedst kendt som parodontose.
Kontakt os og få rådgivning
Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.

- Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
- Tandplejer
Adam er født i 1996 og er uddannet fra Københavns Universitet på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (uddannet i 2019).
I sin fritid elsker han at spille og se fodbold.
Kontakt Tandliv for spørgsmål
Har du spørgsmål om parodontose, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.