Tandsten rammer alle, men her kan du finde ud af, hvordan du kan afhjælpe en skade, som allerede er sket, og hvordan du undgår det fremover.
Vil du bestille en tid til tandlæge er du velkommen til at kontakte os.
Hvad er tandsten?
Tandsten er forkalkede bakterier, som er en kombination af for mange bakterier og den kalk, som kommer fra vores spyt. Bakterier i vores mund er en nødvendighed, fordi de har en beskyttende effekt i vores mund og sørger for, at maden kan fordøjes let. For nogle bakterier er det dog vigtigt, at deres forekomst holdes nede ved et minimum.
Problemet med tandsten starter, hvis man ikke renser sine tænder grundigt. Jo bedre rensning af tænderne, desto mindre tandsten. Derfor er mundhygiejnen en af de afgørende faktorer for, om tandsten tiltager i munden eller ej.
Ophobningen af bakterier i din mund – som danner den såkaldte plak – sker hver gang, du spiser. Hvis du ikke fjerner plakken i tide via tandbørstning og eventuelt via tandtråd, giver du tandsten gode betingelser for at vokse. Hele denne proces kan ske i løbet af få dage.
Er tandsten skadelige?
Har plakken siddet på tænderne i løbet af et par døgn, dannes en hårdere belægning. Fjernes denne belægning ikke efter en lille uges tid, er det ikke længere muligt at fjerne den via tandbørstning.
For at tjekke om, du også lider af dette tandproblem, kan du køre din tunge på bagsiden af fortænderne i underkæben og forsiden af dine kindtænder i overkæbe. Mærker du, at tandoverfladerne er ru, kan det være et tegn på, at der er dannet denne belægning, og i værste fald er der allerede dannet tandsten.
Tandsten (calculus) kan føre til, at der dannes huller i tænderne (caries), og/eller at tænderne bliver løse langs tandkødet (paradentose). I de første stadier af paradentosen vil du ofte opleve, at dit tandkød bløder og generes ved tandbørstning.
Kan man selv fjerne tandsten?
Du kan ikke selv fjerne tandsten, når først belægningen har stået på længe, og tandstenen er dannet. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en tandrens hos tandlægen eller tandplejere. Det, du til gengæld kan gøre, er at minimere dannelsen, før skaden sker.
Mindsk dannelsen af tandsten ved:
- Daglig tandbørstning
- Brug af tandtråd eller mellemrumsbørster.
For at forebygge fremtidige komplikationer med tandsten er det derfor afgørende at have grundige rensningsrutiner flere gange dagligt. Derudover er det vigtigt at besøge sin tandlæge eller tandplejer regelmæssigt for en grundigere tandrensning. På tandklinikken er der nemlig værktøjer og instrumenter, der specielt egner sig til en professionel tandrensning, og som sikrer, at alt belægning fjernes.
Uanset om det er hårde eller bløde belægninger, er vores skånsomme ultralydsrenser og de såkaldte curetter (håndinstrumenter) effektive og skånsomme måder at fjerne tandsten på. På den måde er du sikker på, at dine tænder og tandkød ikke tager skade – hverken af tandstenen eller af tandrensningsinstrumenterne.
FAQ – tandsten
Tandsten dannes, når plak, en blanding af madrester, bakterier og spyt, hærder på tænderne. Plak begynder som en blød, klæbrig substans, men mineraler fra spyt forvandler den til hård tandsten over tid. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem grundig tandbørstning og brug af tandtråd, kan tandsten udvikles og bidrage til tandkødssygdomme.
Tandsten ser ud som en hård, gullig eller brunlig belægning, der klæber sig til overfladen af tænderne og tandkødslinjen. Det kan ofte findes bag de nederste fortænder og omkring de øverste bageste tænder. Tandsten kan variere i farve og størrelse og kan føre til misfarvning og dårlig ånde, hvis det ikke fjernes.
Tandsten i sig selv er ikke direkte farligt, men det kan forværre mundhygiejne og øge risikoen for tandkødssygdomme. Tandsten gør det sværere at rengøre tænderne effektivt og kan bidrage til ophobning af bakterier. Dette kan føre til gingivitis, parodontitis og i sidste ende tandtab, hvis det ikke behandles af en tandlæge eller tandplejer.
Kontakt os og få rådgivning
Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.
- Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
- Tandplejer
Adam er født i 1996 og er uddannet fra Københavns Universitet på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (uddannet i 2019).
I sin fritid elsker han at spille og se fodbold.
Kontakt Tandliv for spørgsmål
Har du spørgsmål om tandsten, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.