Tandregulering

Hos Tandliv tilbyder vi dig tandregulering, hvis du har problemer med din tandstilling.

Få løst dine problemer med tandstillingen, med en tandregulering hos tandliv

Vi laver mindre korrektioner såvel som store omfattende behandlinger, afhængig af hvad problemet er og hvad du ønsker at få lavet.

Hvad er tandregulering?

Tandregulering er et andet ord for retning af tænder. Når dine tænder sidder uhensigtsmæssigt og skævt, kan du få reguleret dine tænder af en tandlæge ved hjælp af en bøjle.

Den rent tekniske virkningsmekanisme kan variere lidt mellem forskellige typer af bøjler, men princippet bag tandregulering er, at bøjlen flytter tænderne gennem kæben ved at lægge et konstant pres på tænderne.

Hvad er fordelen ved en tandretning?

Smilet er den korteste vej mellem to mennesker – og hvem ønsker ikke et sundt og lige smil? Leder du efter en behagelig og fleksibel løsning til at få rettet dine tænder, så du igen kan smile til verden, er du kommet til den helt rigtige tandklinik.

Vi har hos Tandliv mange år ekspertise inden for forskellige former for tandregulering, så du altid er garanteret et topprofessionelt resultat, som står snorlige.

Hvem kan få foretaget en tandregulering?

Alder er ingen hindring for at få foretaget en korrekt og professionel tandretning. Hos Tandliv retter vi jævnligt ældre som unge tandsæt. Flere og flere ældre patienter får i dag rettet deres tænder som følge af skæve tænder, som eksempelvis stammer fra manglende brug af bøjle i teenageårene.

Om du er 20 eller 60, betyder intet for os. Vi vil heller end gerne være med til at øge din livskvalitet ved at mindske din smerter med en korrekt tandregulering, som giver dig smilet og glæden tilbage.

Hvornår er en tandretning nødvendig?

Vi udfører alle behandlinger, hvor vi mener en tandretning er nødvendig. Om det er kosmetiske eller funktionelle grunde, så gør vi altid en dyd ud at, at give dig det smil du ønsker at have.

Der findes både kosmetiske og praktiske grunde til at få foretaget en tandretning – typiske årsager kan være:

  • Åbent bid
  • Dybt bid
  • Overbid/underbid
  • Skæve tænder
  • Mellemrum mellem fortænderne.

At få rettet tænderne til kan også have stor indflydelse på andre tandbehandlinger. Det kan for eksempel være med til at skabe plads til et implantat, støtte til en protese eller endda gøre en facadebehandling nemmere.

Hvilke behandlingsmetoder bruger man til at rette tænder?

Tandregulering er blevet en almindelig behandling for mange mennesker på linje med tandrensning, rodbehandling eller sågar et helt normalt tandeftersyn. Der er derfor flere og flere, som i dag ønsker at få rettet deres skæve tænder, så de bliver lige – men hvordan fungerer selve behandlingen egentlig?

Hos Tandliv tilbyder vi forskellige former for løsninger, hvorpå dine tænder kan rettes. Alt afhængigt af behandlingsforløbet og hvordan dine tænder skal rettes, vil vi altid finde den rette behandlingsmetode, som kan afhjælpe dit problem og give dig et smukt og lige smil.

Vi tilbyder følgende behandlinger:

Invisalign

En bøjle fra Invisalign er gennemsigtig og skræddersyet til dine tænder. Tandbøjlen er anerkendt verden over og har hjulpet mere end fem millioner mennesker med at få smilet tilbage.

Den specialdesignede tandbøjle bliver udskiftet med to til tre ugers mellemrum, så den i små etaper retter dine tænder til, så du til sidst står tilbage med et smukt og snorligt tandsæt.

Behandlingstiden svinger meget fra patient til patient, da det afhænger af udgangspunktet for det enkelte tandsæt. En tommelfingerregel siger, at det tager cirka et år at rette tænderne op via Invisalign. For at få det bedste og hurtigste resultat anbefaler vi, at du bærer tandbøjlen i døgnets vågne timer, på nær når du spiser og børster tænder.

Fordelen ved at benytte netop denne bøjletype er de gennemsigtige og diskrete skinner, som hverken generer dine læber, kinder eller din tunge. Samtidig er skinnerne meget lette at rengøre, så de altid fremstår flotte og gennemsigtige

Fast bøjle

Den faste bøjle kaldes også togskinner. En fast bøjle består af små metallåse, som sættes fast på tænderne med en speciel type lim. De små metallåse forbindes med en tråd af forskellige tykkelse og hårdhed, altid skræddersyet til det enkelte tandsæt.

I starten kan bøjlen føles kantet og med en skarp overflade. Ligeledes kan man opleve, at tænderne er en smule ømme de første par dage. Ømheden vil dog aftage de efterfølgende dage, og ligeledes vil følelsen af den skarpe overflade også aftage, efterhånden som slimhinden i munden bliver hårdere i det område, hvor der er kontakt med bøjlen.

En fast bøjle giver ofte et flot og præcist resultat. Der er dog flere faldgruber, som man skal gøre sig bekendt med, før man vælger, at den faste bøjle er det rette for en. Selvom den faste bøjle er bygget i solidt materiale, kan det ske, at tråden mellem de små metallåse går i stykker, hvilket i sidste ende kan betyde en forlænget behandlingstid. Ydermere skal man også vænne sig til at børste tænder længere tid ad gangen og på en mere grundig måde, fordi bøjlen kan besværliggøre den daglige tandbørstning.

Facader

Med en facadebehandling kan vi ændre formen på dine tænder uden, at det ser unaturligt ud. At få facader er fordelagtigt, når der skal stilles særlige krav til udseendet af tænderne. Det giver os også mulighed for at tilpasse porcelænsmaterialet til dine tænder. Med facader får du et flot, elegant og naturligt resultat, som matcher dine tænder.

Hos Tandliv har vi mange års erfaring med facadebehandling i både plast og porcelæn. Plastfacader er den mindre omfattende behandling af de to, hvorfor den også giver et mindre naturtro slutprodukt. Porcelænsfacader giver derimod et næsten identisk udseende og kan derfor være med til at afhjælpe mellemrum mellem tænder, misfarvninger samt revner og mindre brud.

I fællesskab med vores dygtige personale finder vi den løsning, som tager bedst hånd om dine ønsker og behov.

Tandliv behandler med moderne udstyr

Et typisk forløb hos bøjletandlægen – Sådan retter vi dine tænder

1. Samtale om tandregulering

Vi starter med en samtale, hvor du fortæller om dit tandproblem og dine forventninger til tandregulering. Vi undersøger din tandstilling, oplyser om de forskellige muligheder og giver dig en foreløbig idé om den forventede pris for tandregulering. Den indledende samtale har til formål at afstemme forventninger og er nødvendig for at kunne beslutte, hvilken type behandling, du skal have.

Beslutter du at gå videre, er næste trin:

2. Røntgenbilleder og aftryk af tænder

Til anden konsultation tager vi røntgenbilleder, kliniske fotos og aftryk af dine tænder, som skal bruges til at udarbejde en behandlingsplan for netop din tandstilling og dine problemer. Vi bruger også billederne til at vurdere ændringerne i løbet af behandlingen.

3. Du får en behandlingsplan og et prisoverslag

Vi tager nu en samtale, hvor du bliver informeret om den behandlingsplan, vi er kommet frem til. Vi oplyser dig om de fordele og ulemper, der er ved behandlingen, og hvad du kan forvente af tandreguleringen.

Du vil også få det endelige prisoverslag. Herefter beslutter vi sammen, hvad der er bedst for dig – og du tager den endelige beslutning om at gå i gang.

4. Tandreguleringen starter

Vi sætter den bøjle på, vi har aftalt. Vi sørger altid for en 100 % smertefri, rolig og tryg tandbehandling. Vores tandlæger er specialuddannet i tandlægeskræk og tager derfor ekstra hensyn til dig, der er bange for at gå til tandlægen.

5. Kontrolundersøgelser hver 6. uge

Efter du har fået din bøjle på, vil der være kontrolundersøgelser ca. hver 6. uge. Intervallet varierer dog efter behandlingens art og efter, hvor i behandlingsforløbet du er.

6. Efter tandreguleringen: Stabilisering af tænderne

Når behandlingen er afsluttet, og dine tænder er som ønsket, skal tandstillingen støttes i en kortere eller længere periode. Der vil altid være en vis risiko for, at tænderne flytter sig igen.

I de fleste tilfælde anbefaler vi, at du om natten sover med en gennemsigtig plastskinne på tænderne, som vi fremstiller til dig ud fra et aftryk af dine tænder.

Plastskinnen kan også suppleres med eller helt erstattes af en tynd metaltråd, der limes fast på bagsiden af de forreste tænder. Metaltråden har det samme formål – at holde tænderne i den nye flotte tandstilling.

Efter et stykke tid kan du nøjes med én af løsningerne for at støtte tænderne.

Hvad sker der efter en tandretning?

Når du har fået rettet dine tænder hos os, skal de ligesom alle andre tandsæt vedligeholdes grundigt mindst to gange dagligt. For at undgå at tænderne rykker sig tilbage til deres position før behandlingen, vil du få udleveret en skinne, som du skal have på om natten. Den hjælper med at fastholde tænderne i deres nye placering, så du kan nyde dit nye og snorlige smil mange år frem i fremtiden.

Ønsker du ikke at sove med en natbøjle på om natten, kan du som et alternativ få sat en tynd og diskret metaltråd fast på bagsiden af dine tænder. Metaltråden har samme funktion som natbøjlen, da den holder fast på tænderne, så de ikke rykker sig ud af position.

Hvad koster en tandregulering?

Priserne på en tandretning varierer meget mellem de forskellige behandlingstyper. Vi tager altid udgangspunkt i dig og dine behov og sammen finder vi frem til et uforpligtende og gratis tilbud.

Er du medlem af “danmark” kan du få tilskud til behandlingen. Hos Tandliv tilbyder vi også rentefri lån til behandlinger som eksempelvis tandretning.

FAQ – tandretning

Prisen for tandretning varierer afhængigt af den type tandretning, du ønsker, og hvor du bor. Traditionelle metalbøjler kan koste mellem 10.000-20.000 kroner, mens lingualbøjler (skjulte bag tænderne) og invisalign (tynde, gennemsigtige plastikbøjler) kan koste op til 40.000 kroner eller mere. Hos Tandliv finder du nogle af de bedste tandlægepriser i København.

Valget mellem Invisalign og en traditionel bøjle afhænger af dine personlige præferencer og tandproblemer. Invisalign er skjult og mere diskret men kan være dyrere og ikke egnet til alle former for tandproblemer. Traditionelle bøjler er billigere og kan ofte behandle mere alvorlige tandproblemer men er synlige og kan være ubehagelige at bære.

For børn er den bedste type tandretning ofte en traditionel metalbøjle, da den er den mest effektive til at rette tænder og kæber. Børnebøjler er ofte mindre og mindre synlige end voksnebøjler, og mange børnebøjler har nu også farvede eller mønstrede elementer, der gør dem mere attraktive for børn.

Kontakt os og få rådgivning

Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.

Mød Malene Krogh Andersen

Uddannet fra Københavns Universitet på Odontologisk Institut som Tandlæge fra 2002 og derudover som specialtandlæge/ortospecialist på Specialtandlægeuddannelsen i 2008.


Malene har under sit studie bl.a. publiceret en artikel om risikofaktorer for lav molarbidskraft hos voksne ortodontiske patienter.


Derudover er Malene medlem af:

  • Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti
  • Dansk Selskab for Ortodonti
  • Europæisk Selskab for Ortodonti

Kontakt Tandliv for spørgsmål

Har du spørgsmål om tandregulering, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.

Relaterede behandlinger

Bestil tid

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Følg os på sociale medier

Hvilken klink du vil ringe til?

Tandlivs tandlæger sørger for en tryg oplevelse trods tandlægeskræk

Vi er blevet til Tandliv!

Tep6 og TG150 er gået sammen og blevet til Tandliv. Vi byder jer velkommen til vores nye platform.