Læs mere om isninger i tænderne og kontakt os for yderligere spørgsmål
Dentin og isninger i tænderne
En tand har flere lag. Yderst på kronen findes emaljen og yderst på rødderne findes cementen. Disse to ydre hårde lag skal beskytte den underliggende dentin, der omgiver tandens nerve, pulpa.
Pulpa er placeret i pulpakammeret i tandens indre. Vi kan ikke føle noget fra hverken emaljen eller cementen, men kun fra tandens indre og det inderste af dentinen.
Hvad skyldes isninger i tænderne?
Dentinen indeholder mikroskopiske, væskefyldte kanaler som forbinder det yderste lag med tandens indre. Er dentinen dækket af emalje, er det sjældent, at man får isninger i tænderne, da emaljen er ringe til at lede kulde og varme og beskytter dentinen.
Er dentinen blottet vil temperaturændringer omkring tanden påvirke væskeflowet i dentinkanalerne. Dette kan mærkes som en skarp, kortvarig smerte i tanden. Væskeflowet kan også påvirkes af syrlige eller meget søde madvarer, der vil resultere i tandpine.
Følsomme tandhalse er en hyppig årsag til isninger i tænderne. Tandkødet har trukket sig tilbage og blottet tandens hals. Her er tanden ofte mere påvirkelig over for temperaturændringer. Fænomenet kaldes følsomme tandhalse.
Blottede og følsomme tandhalse
En af de hyppigste årsager til isninger i tænderne er, at tandkødet har trukket sig tilbage og dermed blotlagt tandens hals. Her er tanden ofte mere påvirkelig over for temperaturændringer. Fænomenet kaldes følsomme tandhalse.
Hvad kan du selv gøre?
Diverse tandpastamærker har produkter specielt udviklet til følsomme tandhalse og de virker for nogle. Disse tandpastamærker har mindre slibemiddel og ofte mere fluor, hvilket er godt for de sarte tandhalse.
Man kan også prøve at lægge lidt tandpasta på det følsomme område, enten et par minutter før man børster tænder om aftenen eller efter tandbørstning, så det ligger på natten over.
Emaljeskader på tænderne
Isninger i tænderne kan også skyldes, at man har børstet så hårdt, at emaljen er slidt af. Sådanne skader på tanden kaldes abrasion. Emaljen kan også ætses væk, hvis man indtager meget syreholdige fødevarer som citrusfrugter og cola, eller hvis man tit kaster op f.eks. ved bulimi. Emaljeskader der skyldes ætsninger kaldes erosioner.
Uanset hvad emaljeskaden skyldes, kan den blive udtalt nok til at fritlægge den underliggende dentin og give isninger.
Hvad kan du selv gøre?
Man skal være opmærksom på ikke at børste sine tænder for hårdt. Hvis man skurer hårdt på tænder og tandkød, kan man for det første ødelægge emaljen, for det andet irritere tandkødet, så det trækker sig væk fra tanden og blotter mere af tanden.
Når du køber tandbørste, bør du lægge mærke til, om den er hård, medium eller blød. Hårde tandbørster kan ikke anbefales.
Er du i tvivl om børstemetoder eller kvaliteten af din tandbørste, kan du få råd og vejledning hos tandlægen.
Revnede eller knækkede tænder
En knækket tand samt revner i tanden, kan ikke altid kan ses med det blotte øje, men kan give isninger i tænderne, da dentinen er blottet. Begge tilstande kræver en tur til tandlægen. Lider du af tandlægeskræk? Hos Tandliv er vi specialister inden for tandlægeskræk.
Her kan du desuden læse om → gode råd fra tandlægeforeningen.
Ondt efter omlagt eller ny fyldning
Endelig kan man være følsom omkring en tand, der lige har fået en fyldning eller har fået lavet en gammel fyldning om. Hvad enten man har fået lagt plastic eller sølvamalgam i tanden, kan disse fyldningsmaterialer lede varme og kulde ind i dentinen og kan dermed fremkalde isninger.
Der synes at være den sammenhæng, at dybere fyldninger giver større ubehag, men det er forbigående og vil blive mindre og mindre efter noget tid. Hvor lang tid der går er meget individuelt og afhænger desuden af den pågældende fyldning. Hvis man er meget generet af det, bør man tage kontakt til tandlægen.
Læs mere om, hvorfor man kan få isninger i tænderne på netdoktor.dk.
FAQ – isninger i tænderne
Isninger i tænderne opstår ofte på grund af dentinoverfølsomhed. Når tandens emalje slides eller tandkødet trækker sig tilbage, bliver dentinen, der indeholder små kanaler (tubuli) forbundet til tandens nerve, eksponeret. Kulde, varme, søde eller sure fødevarer og drikkevarer samt tryk kan stimulere disse nerver og forårsage en skarp, kortvarig smerte, kendt som isninger. Andre årsager kan inkludere tandhulrum, revner, slidte fyldninger eller tandkødssygdomme.
Det kan være nødvendigt at behandle isninger i tænderne, afhængigt af årsagen og sværhedsgraden. Hvis isningerne skyldes tandhulrum, revner, slidte fyldninger eller tandkødssygdomme, er det vigtigt at søge tandlægehjælp for at adressere de underliggende problemer. Ved dentinoverfølsomhed kan du forsøge at bruge følsom tandpasta og blød børstning, men hvis isningerne fortsætter eller forværres, bør du konsultere din tandlæge for at diskutere yderligere behandlingsmuligheder.
For at undgå isninger i tænderne kan du følge disse tips:
1) Børst forsigtigt med en blød tandbørste og fluoridtandpasta.
2) Brug tandpasta til følsomme tænder.
3) Undgå at skure tænderne hårdt og undgå at børste for aggressivt.
4) Skær ned på syreholdige og sukkerholdige fødevarer og drikkevarer.
5) Besøg din tandlæge regelmæssigt og følg deres anbefalinger for god mundhygiejne og behandling af eventuelle eksisterende tand- eller tandkødsproblemer.
Kontakt os og få rådgivning
Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.
- Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
- Tandlæge
Født 1974, uddannet fra Københavns Universitet fra Odontologisk Institut på Tandlægeskolen i 2004. Erfaren tandlæge, som har undervist på Tandlægeskolen i KBH i tandkødssygdomme og foretager særlige behandlinger i paradentose.
Zohair har ligeledes publiceret en artikel i Tandlægebladet om “parodontittis juvenilis”, som kan læses her eller læses om på Odontologisk Instituts hjemmeside.
Kontakt Tandliv for spørgsmål
Har du spørgsmål om isninger på tænder, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.
