Professionel tandblegning

Er dine tænder misfarvede og grimme, kan vi tilbyde dig professionel tandblegning hos Tandliv.

Få belget dine tænder med en tandblegning fra tandliv

Bestil tid online i dag eller læs meget mere om behandlingen her på siden.

Hvad er tandblegning?

Tandblegning er en kosmetisk tandbehandling, som har til formål at gøre dine tænder hvidere. Blegningen af tænderne foregår med tandblegemidlet hydrogenperoxid – alment kendt som brintoverilte.

Med det aktive stof lysner man tænderne på kemisk vis, ved at misfarvningerne i tændernes overflade oxideres – for på den måde at give tænderne et lysere og hvidere udseende.

Der er strenge krav til koncentration af brintoverilte i tandblegningsprodukter. Håndkøbsblegemidler må derfor kun indeholde 0,1 % brintoverilte – en så lav koncentration, at produkterne mere eller mindre ikke har nogen effekt.
Derfor anbefaler vi altid, at du besøger os i klinikken, hvis du ønsker at få bleget dine tænder. Det er med til at sikre et flot resultat.

Det er dog ikke kun af kosmetiske årsager, at du ikke bør anvende hjemmeblegningsprodukter – men også af hensyn til tandsundhed. Til dels fordi nogle af produkterne på markedet kan være direkte skadelige for tænder, tandkød og slimhinder – og til dels fordi nogle tænder af forskellige årsager slet ikke egner sig til at blive bleget.

Få smilet tilbage med en tandblegning

Smilet er som bekendt den korteste afstand mellem to mennesker. Men følelsen af at have gullige eller misfarvede tænder kan give dig mindre lyst til at smile med tænderne – og det kan sætte sig på selvtilliden.

Misfarvede tænder er dog helt almindeligt. Du kan læse mere om årsagerne her. Men selvom det er naturligt, kan du sagtens få smilet tilbage – uden større besvær og indgreb i pengepungen.

En professionel tandblegning er nemlig en forholdsvist simpel, hurtig og ikke mindst effektiv måde at få hvide tænder igen. Det er en kosmetisk behandling, som fjerner de misfarvninger, der er blevet påført gennem fødevarer og livsstil.

Hos Tandliv har vi gennem årene hjulpet smilet tilbage hos rigtig mange – derfor ved vi også, hvor stor en forskel det kan gøre for den enkelte.

4 fordele ved en tandblegning hos tandlægen:

  1. Det er hurtigt
  2. Det er forholdsvist nemt
  3. Det er forholdsvist billigt
  4. Det er skånsomt for dine tænder.

Hvorfor får man misfarvede tænder?

Misfarvede tænder kan skyldes både årsager i selve tanden og ydre påvirkninger. Derfor taler man om interne og eksterne misfarvninger.

Interne misfarvninger

Interne misfarvninger er den form for misfarvning, som er opstået grundet en defekt i tandens indre. Det kan enten være en død nerve, arvelige sygdomme eller tandefekter. Hvis du har interne misfarvninger i dine tænder, vil et almindeligt forløb med tandblegning ikke være det optimale.

Hvis du bestiller tid til en konsultation, vil vi vurdere dine tænder og derfra give dig et tilbud på en behandling.

Eksterne misfarvninger

Eksterne misfarvninger er den form for misfarvning, vi oftest selv har påført os. Kaffe, rødvin og andre farverige fødevarer er alt sammen noget, der gennem tidens løb sætter sig i vores emalje og forårsager den gullige farve.

Uanset hvorfor eller i hvor høj grad du har eksterne misfarvninger, vil vi skræddersy din tandblegning, så du ender med et resultat, der giver dig lyst til at smile.

Hvem kan få udført en tandblegning?

Det er ikke alle tænder, der egner sig til en tandblegning, ligesom plastfyldninger og kroner ikke ændrer farve af behandlingen. Har du fyldninger i fortænder og andre synlige tænder, vil vi i nogle tilfælde anbefale at få dem udskiftet i forbindelse med din tandblegning for at sikre en ensartet farve på alle dine tænder.

Andre årsager til, at du ikke bør få bleget dine tænder, kan være:

  • At du er under 18 år.
  • At du er gravid eller ammer.
  • At du allerede har så hvide tænder, at en tandblegning ikke vil gøre en væsentlig forskel.
  • At du har syreskader.
  • At du har paradentose.
  • At din tandemalje er så slidt, at blegningen ikke vil have nogen effekt.

Af samme grund vil vi altid undersøge dine tænder grundig for at sikre, at de er “egnede”.

Læs eventuelt Tandlægeforeningens råd om at blege tænder, eller kontakt os for råd og vejledning.

Før du vælger at få bleget dine tænder, vil vi altid undersøge dem, for at sikre, at de er “egnede” til det. Tandblegning af tænder, der har syreskader – eller du har parodontitis (tandkødsbetændelse), fraråder vi at blege dine tænder.

Har du plastikfyldninger på de tænder, der er synlige, når du smiler, skal du være opmærksom på, at der kan komme et behov for at skifte fyldningerne efter behandlingen, da der kan være en nuanceforskel. Fyldningerne bleges nemlig ikke. Dette adresserer vi inden behandlingen, hvis vi mener udskiftning af fyldningerne bliver aktuelt.

Hvordan virker tandblegning?

En tandblegning har til formål at lysne tænder, der med årene har fået et gulligt skær. Blegningen foregår ved hjælp af en skinne og en speciel gel, vi instruerer dig i at bruge.

Tandblegemidlet, vi bruger i klinikken, hedder hydrogenperoxid, og indeholder brintoverilte. Når midlet bliver påført, sker der en kemisk reaktion, som gør, at de store molekyler, der er misfarvede, bliver brudt ned til små molekyler, der er lysere.

På den måde bliver dine tænder hvidere uden nogen form for indgreb. Føler du dig utryg ved at skulle sidde i en tandlægestol? Der er ingen grund til bekymring, da vores tandlæger tager særligt hensyn til personer med tandlægeskræk.

Hvorfor få tandblegning udført hos en tandlæge?

Når det kommer til tænderne, er det vigtigt, at vi passer så godt på dem som muligt. Så hvis du ønsker at få foretaget en tandblegning, er det altid en god idé at konsultere det med en tandlæge.

Først og fremmest fordi det er vigtigt at undersøge, om dine tænder er sunde og raske inden en eventuel blegning.

Ved behandling hos os sikrer vi desuden, at forløbet er skræddersyet til dit ønske om et lysere smil og samtidig ikke laver nogen skade på tænderne. Derudover overholder vores tandblegning Sundhedsstyrelsens krav for tandpleje, hvilket er din sikring for et sundt resultat.

Vi har alle kun ét sæt tænder, og derfor er det vigtigt, at vi giver dem de bedste forudsætninger. Vi tilbyder også behandling i forbindelse med bl.a. tandpine, knækkede tænder samt kosmetiske tandbehandlinger.

Er der bivirkninger ved tandblegning?

Det skader som udgangspunkt ikke tænderne at blege dem. Dog slider en tandblegning en lille smule på tændernes emalje – derfor anbefaler vi heller ikke, at du får bleget dine tænder for tit.

Derudover kan der være bivirkninger ved behandlingen. En af de mest almindelige bivirkninger er følsomhed over for varme og kolde føde- og drikkevarer. Det er dog kun midlertidigt, og det vil derfor kun vare et par dage efter behandlingen. I nogle tilfælde får patienter irriteret tandkød, men ligesom med overfølsomheden er denne bivirkning også midlertidig.

Hvor længe holder en blegning af tænderne?

Holdbarheden af blegningen varierer alt efter dine vaner og livsstil – misfarvende drikke- og fødevarer og rygning sætter for eksempel sine spor. Chancen for et længerevarende resultat er altså større, hvis du mindsker dit indtag af drikke- og fødevarer, der laver misfarvninger.

For at sikre et optimalt resultat er det vigtigt, at du husker følgende ved brug af blegeskinne:

  • Plastfyldninger bleges anderledes end tænder gør.
  • Så hvis du har fyldninger, kan du med fordel overveje at udskifte dem for at opnå et ensartet udseende.
  • Undgå at indtage misfarvende føde- og drikkevarer 48 timer efter behandlingen.
  • Behandlingen gør nemlig, at tænderne det første stykke tid er en del mere modtagelige overfor farve end normalt.
  • Patienter med tandsygdomme som parodontose og caries vil ikke være egnede til behandlingen.

Hvordan foregår en tandblegning?

1. Indledende konsultation

Til den første konsultation vil vi undersøge dine tænder grundigt og vurdere, hvorvidt blegning af tænder hjemme er den rette behandling for dig. Ikke alle tænder bleges ens, og det er derfor vigtigt at forventningsafstemme.

2. Fremstilling af speciallavet blegeskinne

Når vi har sikret, at dine tænder egner sig til en blegning, tager vi et aftryk af dine tænder. På den måde kan vi få fremstillet en speciallavet skinne, som du skal du bruge derhjemme med det tandblegemiddel vi giver dig anvisninger i at bruge.

Bideskinnen er udformet i gennemsigtigt akryl og lukker til om tænderne, så du ikke får blegemiddel på dit tandkød.

3. Hjemmebehandling

Derhjemme skal du anvende skinnen med tandblegemidlet placeret i. Hvordan og hvor lang tid er alt sammen noget, vi instruerer dig i ved den første konsultation.

Proceduren skal gentages et par gange, da koncentrationen af brintoverilten ikke er særlig høj. Det sikrer, at toningen af dine tænder sker gradvist – og at du på den måde får det resultat, du drømmer om. Du vil dog højst sandsynligt allerede kunne se en ændring efter 2-4 dage.

Pris på tandblegning hos tandlægen

Hos Tandliv tilbyder vi to effektive løsninger til tandblegning, så du kan få det smil, du ønsker. Priserne er som følger:

  • Klinikblegning: 4.425 kr.
    • Foregår i klinikken med professionel behandling under tandlægens opsyn, hvilket sikrer et hurtigt og skånsomt resultat.
  • Hjemmeblegning: 4.200 kr.
    • Inkluderer en speciallavet blegeskinne og tandblegemiddel, som du kan anvende derhjemme efter grundig vejledning fra os.


Det er vigtigt at vælge den løsning, der passer bedst til dine behov. Kontakt Tandliv i dag for en konsultation, og lad os hjælpe dig med at få et lysere og mere selvsikkert smil.

FAQ – tandblegning

Tandblegning generelt er ikke skadeligt, når det udføres af en tandlæge eller under deres supervision. Moderne tandblegningsmetoder er sikre og effektive, men det er vigtigt at følge instruktionerne og undgå overblegning. Overblegning kan føre til ømhed og sår i tandkødet og tænderne, og kan også ødelægge emaljen.

Levetiden for en tandblegning afhænger af en række faktorer, herunder den type tandblegning, din kost, dit rygevaner og din mundhygiejne. Tandblegning med professionelle tandblegningsmetoder kan typisk holde op til 2 år, men resultaterne kan variere. Regelmæssige tandblegningsbehandlinger, god mundhygiejne og en sund livsstil kan hjælpe med at forlænge levetiden for tandblegningen.

Her hos Tandliv, har vi gode priser på tandblegning. En klinisk tandblegning i klinikken koster ca. 4200 kr.

Kontakt os og få rådgivning

Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.

Mød Mie Vorbjerg

Født 1978 og uddannet i 2014 fra Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København.  Efteruddannelse i Parodontologi ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed i Århus 2018 og behandler bl.a. svære tilstande af parodontose.


Mie er derudover medlem af:
– Dansk Tandplejerforening

Kontakt Tandliv for spørgsmål

Har du spørgsmål om tandbroer, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.

Relaterede behandlinger

Bestil tid

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Hvilken klinik vil du ringe til?

Tandlivs tandlæger sørger for en tryg oplevelse trods tandlægeskræk

Vi er blevet til Tandliv!

Tandlægerne i Glostrup og Tandlægerne Enghave Plads 6 og  er sammen blevet til Tandliv. Navnet er nyt – omsorgen og kvaliteten er akkurat, som du kender den.