Tandimplantat
Der kan være flere grunde til, at et behov for tandimplantater opstår. Et tandimplantat går nemlig ind og erstatter en eller flere tænder, alt efter hvad der er behov for. For mange kan tanken om en kunstig tand virke overvældende, men bare rolig. Et tandimplantat kan på ingen måde ses.
Læs mere om tandimplantater her og kontakt os for yderligere spørgsmål.
Hvad er tandimplantater?
Selve tandimplantatet er en skrueformet kunstig tandrod, som indopereres i kæbeknoglen. Den fungerer derfor helt nøjagtig som din oprindelige tandrod, der af gode grunde ikke fungerer længere. Efterfølgende påsættes en tandkrone lavet specifikt til resten af dit tandsæt, så den falder naturligt ind.
Hvad er det lavet af?
Tandroden fremstilles af det lette og forholdsvist bløde metal: titanium. Da titanium er et grundstof, er det yderst vævs-venligt og vil ikke ruste. Din krop vil derfor tage imod det som en naturlig genstand. På den måde vil implantatet “smelte sammen” med kæbeknoglen og sidde fuldkommen fast. Desuden vil der heller ikke være risiko for nogen allergiske reaktioner, da det er et naturligt materiale.
Hvornår har man brug for et tandimplantat?
Der kan være flere grunde til, at behovet for et eller flere tandimplantater opstår. De mest hyppige årsager er omstændigheder som alderdom, ulykker eller sygdom. Fælles for alle er dog, at et nyt implantat giver en langt højere livskvalitet for patienterne, end de havde inden behandlingen.
Det kan nemlig tage hårdt på psyken, hvis man enten mangler en tand eller har en tand, der skiller sig særligt ud. I nogle tilfælde er en tand så medtaget, at det er nødvendigt at rive den ud. Andre gange har en tand været udsat for et meget hårdt slag, som efterfølgende har resulteret i misfarvninger, der ikke kan rettes ordentligt op på.
Udover det kosmetiske vil det også gavne tilstanden af resten af dit tandsæt. Hvis man mangler en tand, kan man nemlig risikere, at kæben trækker sig sammen, da der ikke er nogen tand til at holde den på plads.
Hvordan erstatter man flere tænder?
Hvis flere eller alle tænder i en kæbe mangler, kan implantater fungere som basis for en tandbro eller en helbro. Tandkronerne vil blive fastgjort til hinanden, hvilket gør det muligt at fastgøre op til flere tandkroner til samme implantat.
Implantater kan holde en protese på plads
Tandimplantater kan også benyttes i forbindelse med proteser.
Hvis det er svært at få en helprotese til at sidde rigtigt, kan man ved at forsyne den eksisterende tandprotese med tryklåse og indsætte 2 implantater og få en øget stabilitet.
Protesen kan man så selv “klikke” af og på efter behov f.eks. når protesen skal rengøres.
Fordele ved tandimplantater
- Fungerer som en naturlig tand
- Føles som en naturlig tand
- Ligner din oprindelige tand til forveksling
- Kroppen tager godt imod det
- Stærk kvalitet der holder i mange år.
Hvordan foregår behandlingen?
Før vi går i gang med behandlingen, laver vi en grundig forundersøgelse. Her vil vi tage røntgenbilleder, og nøje undersøge tilstanden af dit tandsæt og kæbeknogle. Derefter vurderer vi, hvad der vil være den bedste behandling for netop dig.
Behandlingen vil ikke gøre ondt. Den kommer til at foregå under lokalbedøvelse, så vi sørger for, at du er 100 % smertefri.
Har du fobi for tandlægen, kan du læse gode råd mod tandlægeskræk her.
Her ser du processen for en implantatbehandling:
1. Forundersøgelse
Her snakker vi dine behov, ønsker og muligheder igennem for din implantatbehandling. Det er her vigtigt, at dine forventninger bliver afstemt med de muligheder, der er for tandimplantater.
Det kan eksempelvis være, at du udelukkende ønsker en kosmetisk optimal løsning eller, at der også er behov for en forbedret tyggefunktion.
Ved forundersøgelsen bliver det også afklaret, om der er allergier (mod eksempelvis lokalbedøvelse eller penicillin), medicinindtag eller sygdomme som diabetes, der kan have indflydelse på en implantatoperation.
Af og til er det ikke muligt at indsætte implantater i pga. anden sygdom (visse sygdomme og medicin kan give nedsat helingsevne, eller nedsat evne til at stoppe blødning), eller eksempelvis meget dårlige pladsforhold i tandrækken eller kæbeknoglen.
Patienter med eksempelvis ubehandlet parodontose eller andre ubehandlede betændelsestilstande i kæberne skal behandles for disse tilstande inden en implantatoperation kan udføres.
Ved forundersøgelsen giver vi også et prisoverslag på behandlingen.
2. Fuld implantatundersøgelse:
Ønsker du at igangsætte implantatbehandlingen og er du ellers klar til at få indsat implantater, skal der herefter foretages en fuld implantatundersøgelse.
Her afklarer vi, hvordan knoglekvaliteten og knoglemængden er i præcis det område, hvor implantaterne skal indsættes. Ved eksempelvis nedsat knoglemængde (for lidt knogle i højde eller bredde) kan det være nødvendigt at bygge ekstra knogle op i kæben inden vi kan indsætte tandimplantatet.
En 3-D scanning af kæben er ofte nødvendig for at give et præcist billede af kæbernes tilstand.
I mange tilfælde er det nødvendigt at fjerne en eller flere dårlige tænder i det område, hvor tandimplantaterne skal indsættes. Her kan det være nødvendigt med nogle midlertidige tænder i helingsperioden, indtil implantatet kan indsættes.
Ved den fulde implantatundersøgelse lægger vi den præcise plan for selve indgrebet. Her informerer vi dig grundigt om, hvordan operationen kommer til at forløbe, og hvordan du skal forholde dig før og efter indgrebet.
I mange tilfælde skal du opstarte en antibiotikakur aftenen inden operationen, og det får du udskrevet en recept på fra os.
3. Operationen:
På selve operationsdagen har vi gjort klinikrummet klar til operationen.
Du vil blive lokalbedøvet og forberedt til operationen. Herefter gør vores erfarne team sig klar og vi går i gang med operationen.
Selve indgrebet tager mellem 45 min. og 2½ time afhængig af indgrebets kompleksitet.
Vi afslutter med et kontrolrøntgenbillede af implantatet.
Efterfølgende vil vi instruere dig grundigt i, hvordan du skal forholde dig i de følgende dage.
Typisk skal du afholde dig fra sport, kun indtage kold og blød kost i de følgende to dage samt desinficere det opererede område med mundskyllevæsken klorhexidin 0,1% 2 gange daglig i en uge.
De fleste af vores patienter er efterfølgende meget overraskede over, hvor lidt medtagede de er efter operationen, og mange anvender kun milde typer smertestillende medicin i 1-2 dage efter indgrebet.
Vi vil ringe til dig dagen efter operationen for at høre, om alt er, som det skal være.
Suturerne (stingene) bliver fjernet ca. syv dage efter operationen.
Det tager ofte 3 måneder, før implantaterne er fuldt indhelede og klar til brug. I denne periode er implantatet dækket til og beskyttet af en tandkødsformer (healingabutment).
Denne virker ved at beskytte selve implantatet og forme tandkødet, så det er klar til at modtage selve tandkronen.
4. Aftryk til implantatkroner:
Tre måneder efter operationen er implantaterne klar til at modtage de tandkroner, der fæstnes ovenpå implantaterne.
Før de kan fremstilles, skal der tages aftryk samt farveprøve af området i tandrækken, hvor implantatet sidder.
Herefter vil specialuddannede tandtekniker, på basis af aftrykket, fremstille en tandkrone, samt det mellemstykke (det endelige abutment), der forbinder tandkronen med selve implantatet.
Disse dele passer helt præcist i farve og form til dette område i tandrækken.
Denne proces tager 1-2 uger for vores tandtekniker.
Af og til er der behov for at vores patienter møder op hos vores tandtekniker til en individuel indfarvning og tilpasning af implantatkronen, eksempelvis når det drejer sig om fortandskroner med ekstra store krav til æstetikken.
5. Cementering af implantatkronen:
Når tandkronen er klar fra vores tandtekniker, kommer patienten ind og får sat implantatkronen fast.
Alle vores patienter bliver efterfølgende instrueret i, hvordan man renholder og vedligeholder implantatet og tandkronen. Herefter er behandlingen afsluttet.
FAQ – tandimplantater
Tandimplantater er en holdbar og langvarig løsning til erstatning af manglende tænder. De kan holde i mange år, ofte over 20 år, og i nogle tilfælde endda livet ud. Implantaternes levetid afhænger af flere faktorer, såsom individuel mundhygiejne, regelmæssige tandlægebesøg og generel sundhed. Korrekt pleje og vedligeholdelse af tandimplantater er afgørende for at sikre deres holdbarhed og succes.
Rengøring af et tandimplantat er vigtigt for at sikre dets holdbarhed og succes. Følg disse retningslinjer: Børst tænderne mindst to gange om dagen med en blød tandbørste, fokusér på området omkring implantatet. Brug tandtråd eller en interdentalbørste dagligt for at rense mellemrummet mellem implantatet og nabotænderne. Besøg tandlægen regelmæssigt for professionel rengøring og kontrol af implantatets tilstand.
Du kan få tilskud på tandimplantater, hvis du er medlem af Danmark, og er i gruppe 1, 2 eller 5. Hvor stort et tilskud du får, afhænger af hvilke gruppe, du tilhører og hvor lang tid, du har været medlem af Danmark.
Kontakt os og få rådgivning
Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.
- Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
- Tandlæge
Født 1986, uddannet i 2011 fra Århus Universitet på Instituttet for Odontologi og Oral Sundhed. Mats er derudover uddannet i 2016 fra Royal College of Surgeons i London.
Mats er medlem af:
- det faglige selskab Europian Assocation for Osseointegration
- Dansk Selskab for Oral Implantologi
- Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kirurgi
- Howie Gluckmans Aestetic Academy South Africa
- ITI og deltager I studygroups
Og har herudover taget kurser i:
- PRF behandling ved Joseph Choukroun
- Advanced Periodontal Surgery med Zuchelli ved Stoma
Kontakt Tandliv for spørgsmål
Har du spørgsmål om tandimplantater, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.