Gule tænder

For mange er gule tænder et stort problem. Det kan være skyld i, at man smiler mindre, bliver usikker og generelt ikke føler sig godt tilpas med at vise tænderne frem. Der er dog forskel på, hvorfor tænderne bliver gule. Nogle er disponeret, mens andre selv har forårsaget det.

Læs mere om gule tænder her eller kontakt Tandliv idag.

Hvorfor får man gule tænder?

Der er flere årsager til, at tænderne bliver gule. For de fleste bliver tænderne gradvist mere gule, jo ældre man bliver. For nogle vil misfarvninger på tænderne vise sig noget tidligere end hos andre. Det kan enten være grundet deres genetik eller levemåde. Overordnet er der dog visse fødevarer og vaner, man bør holde sig fra eller skrue ned for, hvis man ikke vil have gule tænder.

Hvis du søger behandling af gule tænder, er du velkommen til at klikke her og læse mere om vores tandblegning.

Får man gule tænder af kaffe?

En af de mest udbredte vaner, der kan give gule tænder, er kaffe. Det er også en af de største syndere i kategorien af fødevarer, som laver misfarvninger på tænderne. Kaffe har i mange år været særligt udskældt og har sommetider givet anledning til at tro, at det var skadeligt for både tænder og tandkød. Dette er dog ikke tilfældet, selvom det er en synder, når det kommer til dine tænders farve. Selvom kaffe kan misfarve tænderne, er det ikke nødvendigvis noget, der bør undgås. Så længe du holder de regelmæssige besøg ved tandlægen og plejer dine tænder i hverdagen.

Alt med måde, og sørg for at pleje og vedligeholde tandlægebesøg.

Hvad giver gule tænder?

Der findes flere forskellige madvarer, man bør holde lidt igen med, hvis man ønsker at give sine tænder de bedste forhold til at forblive hvide.

  • Sort te: I samme kategori som kaffe, finder du te, som kan give gule tænder. Sort te, såsom earl grey og English Breakfast er nemlig fyldt med garvesyre, som gør det nemmere for kromogener at sætte sig fast på emaljen.
  • Rødvin: Rødvin er godt og smager dejligt. Desværre er det klart en af de værste fødevarer, du kan udsætte dine tænder for, hvis du ikke ønsker, de skal blive gule. Rødvin har nemlig rigtig meget garvesyre – også kaldet tanniner. Garvesyren er med til at give rødvin den lidt bitre og tørre fornemmelse, når man har taget en slurk. Samme fornemmelse kan du også opleve, hvis du tager en slurk af en sort te, der har trukket for længe.
  • Syreholdig mad- og drikkevarer: Bestemte drikke- og madvarer indeholder særligt meget syre. I den kategori er sodavand, mere specifikt cola, en synder. Cola har nemlig en ekstremt høj Ph-værdi og indeholder samtidig også kromogener. Kombinationen af disse, gør cola til noget af det værste, du kan udsætte dine tænder for.

    Selvom det meste frugt er sundt og fyldt med vitaminer, er det også fyldt med frugtsyre. Hvis man derfor gerne vil undgå syreskader, der kan give gule tænder, er det en ide at holde lidt igen med de frugter, som indeholder meget frugtsyre. Det kan f.eks. være æbler, citroner og vindruer.
  • Cigaretter: Rygning er hverken godt for tænderne eller helbredet. Den dårlige vane er en stor synder, når det kommer til misfarvninger på tænderne.
  • Dårlig mundhygiejne: Din generelle mundhygiejne er vigtig at vedligeholde, hvis du gerne vil holde dine tænder hvide. Hvis du har dårlig mundhygiejne, og dermed ikke børster dine tænder som anbefalet eller holder dine aftalte tandlægetider, kan det gå ud over farven på dine tænder.

Vil du vide mere eller bestille tid til en tandblegning, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Kan gule tænder blive hvide igen?

Gule tænder kan godt blive hvide igen. Hos Tandliv tilbyder vi tandblegning som behandling. I klinikkerne skelner vi mellem to forskellige årsager til misfarvning af tænder.

  • Interne misfarvninger
  • Eksterne misfarvninger

Hvis du har interne misfarvninger betyder det, at misfarvningen kommer inde fra selve tanden. Det kan enten være fordi, at tanden er død, eller det kan være aldersbetinget. Med andre ord er det ikke noget, du som patient selv er skyld i og kan derfor være uheldigheder eller naturens gang.

Hvis du har eksterne misfarvninger, betyder det, at misfarvningen er kommet af de ting, du selv har udsat dine tænder for såsom vaner, madvarer og drikkevarer. Misfarvningerne kan også være betinget af manglende mundhygiejne. Det kan eksempelvis være, hvis du har undladt at få lavet årlig tandrensning ved tandlægen eller ikke har været omhyggelig nok med tandbørsten.

Kan man forebygge gule tænder?

Ved at holde igen med de vaner og drikke- og madvarer der er særligt slemme ved tænderne, samt huske mundhygiejnen, kan du komme langt med at forebygge gule tænder.

Det er derfor en god ide at:

  1. Mindske dit indtag af te og kaffe
  2. Mindske dit indtag af sodavand (særligt cola)
  3. Undgå rygning
  4. Syreholdige fødevarer
  5. Sørg for at børste tænder to gange om dagen, med tandpasta med fluor
  6. Overhold dine tandlægetider. En tandrens gør mere end du tror.

Gule tænder hos børn

Gule tænder hos børn er ikke noget, man normalt ser. Nogle børn lider dog af en tandsygdom, som gør, at deres nye tænder ikke har dannet nogen emalje. Læs mere om tanddannelsesforstyrrelse her.

Mange børn oplever emaljehypomineralisering, som resulterer i gule og tider brune misfarvede tænder. Gule tænder hos børn kommer i forskellige grader af mild, moderat og alvorlig. Pletterne vil typisk have en mat og ru overflade modsat den almindelige tandemalje, som er blank og glat.

Pletterne skyldes en emaljefejl på børns tænder, hvor emaljen er tyndere, der hvor pletterne er. Det betyder samtidig, at der er højere risiko for, at der kommer hul ved den tynde emalje. Det er derfor vigtigt at du husker, at børste dit barns tænder grundigt med tandpasta med fluor hver morgen og aften.

Hvorfor får børn gule tænder?

Den endelige årsag til, at der opstår gule og misfarvede tænder hos børn, vides endnu ikke med sikkerhed. Dog menes det, at årsagen ikke skyldes dårlig tandbørstning, men en forstyrrelse i emaljens dannelse i kæben, hvilket resulterer i en misfarvet og særligt sensitiv tand.

Emaljefejl på tænder hos børn ses oftest på 6 års tænderne eller den første blivende kindtand, men det kan også forekomme på andre mælketænder og blivende tænder. Hvis dit barn oplever gule tænder, bør det kontrolleres oftere på tandklinikken, hvor det kan behandles med pensling af lak af fluorid, hvilket styrker den svækkede emalje. Tanden kan også forsegles med et tyndt lag lak, som beskytter det sensitive område for bakterier, som kan forårsage huller. Få mere information om pleje af børns tænder her.

Seneste indlæg

Kontakt Tandliv for spørgsmål

Har du spørgsmål om tandbroer, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.

Bestil tid

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Hvilken klinik vil du ringe til?