Er tandtråd endnu ikke en del af din faste aftenrutine, bør du implementere det allerede fra i dag. Brug af tandtråd kan nemlig være afgørende for din mundhygiejne og dit tandkød og tænders sundhed.
Start med tandtråd i dag
Uanset hvor grundigt du børster dine tænder, vil tandbørsten altid kun nå 3 af tandens 5 flader. De to sider mellem tænderne er svære at nå ned til. Det er derfor også der, langt de fleste huller opstår.
De fleste mennesker har aldrig fået brugen af tandtråd implementeret som en del af deres daglige mundhygiejne. Derfor starter mange først med at bruge det, når de enten når voksenalderen eller skaden er sket og huller er opstået. Det er dog aldrig for sent at starte med at bruge tandtråd.
Tips og tricks til brug af tandtråd
- Find en god rutine
Vaner bliver bedst implementeret, hvis du finder en god rutine. Det er derfor en god idé at finde det tidspunkt på dagen, hvor du finder det naturligt at bruge 5 minutter på at bruge tandtråd. Derudover anbefaler vi også, at du skaber et system, så du altid starter og slutter det samme sted. På den måde er der større chance for, at du altid når ned mellem alle mellemrum.
- Rolige bevægelser
Forsøg så vidt muligt ikke at presse tandtråden ned i tandkødet. Tandtråden skal helst følge tanden stille og roligt. En god idé kan være at “save” tandtråden mellem de to tænder. På den måde undgår du, at tråden pludselig passerer mellemrummet og laver skade på dit tandkød. Husk på, det helst ikke skal gøre ondt at bruge tandtråd.
- Find din foretrukne type og mærke
Tandtråd kommer i forskellige tykkelser og former. Vi anbefaler derfor, at du finder den type tandtråd, du føler passer til dig.
Hvorfor bløder det, når man bruger tandtråd?
Rigtig mange oplever, at det bløder, når de bruger tandtråd – og det er der altid en forklaring på. Enten er det, fordi tandkødet er en lille smule betændt og derfor reagerer ved at bløde, når noget rammer det. Det samme kan også ske under en tandbørstning. Er dette årsagen, er det i virkeligheden endnu mere vigtigt, at du fortsætter med at bruge tandtråd, så hygiejnen er i top og bakterier ikke ophober sig.
En anden årsag til at tandkødet bløder, når man bruger tandtråd, er at det ikke bliver gjort rigtigt. Gør du det for hårdt, rammer du dit tandkød med en sådan kraft, at det laver skader og begynder at bløde